At lytte anderledes

En undersøgelse af tangomusik

DJ-praksis og dynamikker på dansegulvet gennem RODA

Alle tango-DJs låner af hinanden.

Vi lytter til hinandens tandas, husker numre fra særlige aftener, udveksler orkestre og taler om rytme, drama, energi og musikalsk karakter. I dag, hvor apps på mobilen kan genkende musik omkring os, er det blevet lettere end nogensinde at registrere og rekonstruere, hvad der bliver spillet på milongaer og encuentros.

En del af dette projekt begyndte med en simpel nysgerrighed: et ønske om bedre at forstå, hvordan musik sættes sammen – både indenfor tandas og i overgange mellem tandas gennem en aften.

Ikke for at finde en formel for god DJing, men for at undersøge om der kunne findes underliggende mønstre bag forskellige DJ-sæt og forskellige typer af tango-events.

Som mange andre DJs begyndte jeg med de ting, vi traditionelt arbejder med:

• orkestre
• sangere
• indspilningsår
• BPM
• personlig lytteerfaring
• beskrivelser som lyrisk, rytmisk, dramatisk eller energisk

Mange DJs har også forskellige former for kataloger eller systemer med færdige tandas, hvor de beskrives som eksempelvis romantiske, svære, rytmiske eller melankolske.

Min egen DJ-praksis udviklede sig lidt anderledes. Jeg arbejder typisk med udvalgte numre grupperet efter orkester, sanger, instrumentalnumre og indspilningsperioder, og sammensætter ofte tandas under selve milongaen.

Den forskel viste sig senere at blive vigtig.

Med udgangspunkt i traditionel tango-DJ praksis

Mine tanker voksede oprindeligt ud af en relativt traditionel tango-DJ kultur, præget af mange års dans, DJing og arrangørarbejde, samt fællesskaber og referencer som El Cortes DJ Manual, TDJ-diskussioner og Michael Lavocahs arbejde med tangomusik.

BPM viste sig at være et interessant eksempel.

I tango-DJ kredse bliver BPM ofte afvist som upålideligt, fordi gamle tangooptagelser varierer for meget i tempo til at kunne bruges meningsfuldt. Undervejs i projektet begyndte jeg dog gradvist at høre disse variationer anderledes.

Det, der først lignede måleusikkerhed, viste sig ofte at være noget helt andet — bevidste musikalske virkemidler brugt af orkestre som Troilo og Pugliese.

Måske er det interessante ikke gennemsnitstempoet i sig selv, men hvordan tempoet trækker vejret og ændrer sig gennem musikken.

Den lille erkendelse blev gradvist et billede på hele projektets udvikling.

Fra at måle musik til at observere relationer

Min oprindelige tanke var, om begreber som rytme, melodi og drama kunne oversættes til reproducerbare data.

Ved hjælp af Librosa, Python og AI-assisteret udvikling gennem ChatGPT begyndte jeg at eksperimentere med at udtrække forskellige egenskaber fra tangooptagelser.

De første resultater virkede lovende.

Forskellige orkestre producerede forskellige profiler, som intuitivt virkede meningsfulde.

Men nye spørgsmål opstod hurtigt.

Rytme kunne forholdsvis let repræsenteres numerisk. Men hvad er fraværet af rytme egentlig? Melodi? Og hvad er fraværet af drama?

Efter mange timers lytning og refleksion blev de spørgsmål gradvist mere interessante end den oprindelige ambition om at måle musik.

Projektet begyndte langsomt at ændre karakter.

I stedet for at forsøge at beskrive hvad musik er, blev jeg mere og mere optaget af, hvordan musik ser ud til at påvirke bevægelse, stemninger, opmærksomhed og kollektive dynamikker på gulvet.

RODA som observationssprog

Ud af denne proces opstod gradvist RODA.

RODA forsøger ikke at definere tangomusik objektivt. Det fungerer snarere som et observationssprog til at beskrive kvaliteter, som kan være mere eller mindre til stede i et nummer, en tanda eller en større musikalsk udvikling gennem en aften.

RODA består i øjeblikket af:

R – Rytmisk fremdrift
Puls, rytmisk drivkraft og musikalsk markering.

O – Orientering
Om musikkens energi opleves som mere indadvendt og koncentreret eller mere udadvendt og ekspansiv.

D – Dynamisk transformation
Spænding, kontraster og emotionel bevægelse i musikken.

A – Arrastre / kinetisk fundament
En tango-specifik oplevelse af træk, anticipation og fremadrettet tiltrækning mod næste frase eller bevægelse.

Modellen er stadig under udvikling.

Tavs viden og lyttepraksis

Mange erfarne DJs ser ud til intuitivt at genkende musikalske kvaliteter og dynamikker på gulvet gennem mange års lytning, dans og observation.

Det fascinerer mig, at denne viden ofte virker meget præcis i praksis, samtidig med at den kan være vanskelig at beskrive tydeligt.

Erfarne DJs kan ofte umiddelbart mærke, når et gulv har brug for mere rytmisk klarhed, mere enkelhed, mere luft eller en anden følelsesmæssig kvalitet — uden nødvendigvis at kunne forklare beslutningen systematisk.

En del af projektet er derfor også blevet en undersøgelse af, om dele af denne tavse viden kan observeres og diskuteres på nye måder.

Ikke for at erstatte intuition, men måske for at skabe et ekstra sprog omkring noget, som mange DJs allerede ved med deres ører, krop og erfaring.

Fra analyse til DJ-praksis

Over tid bevægede RODA sig gradvist fra refleksion til at blive en del af min konkrete DJ-praksis.

I dag er de fire komponenter indlejret direkte i mit tangoarkiv og synlige i mit DJ-software.

Jeg bruger ikke RODA til automatisk at bygge DJ-sæt eller erstatte musikalske vurderinger.

Det fungerer i øjeblikket mere som et ekstra navigationslag.

Når jeg bygger tandas under en milonga, hjælper det mig nogle gange med at bevæge mig mod bestemte musikalske udtryk og relationer, som ellers ville være vanskelige at holde fast i på tværs af flere tusinde numre.

RODAs rolle føles derfor mindre som beslutningstagning og mere som at opdage muligheder.

At observere DJ-sæt og dansegulve

En af de mere interessante konsekvenser af projektet har været muligheden for at observere relationer ikke blot indenfor enkelte numre, men også på tværs af tandas og hele DJ-sæt.

Nogle DJ-sæt ser ud til at skabe lange, gradvise musikalske kurver.

Andre skaber bevægelse gennem tydeligere kontraster og skift mellem tandas.

Nogle gulve reagerer meget tydeligt på rytmisk klarhed, musikalsk spænding og indadvendt energi, mens andre i langt mindre grad ser ud til at reagere på musikkens invitationer til bevægelse og forbindelse.

På nogle encuentros med meget erfarne dansere kan selv små ændringer i rytme, arrastre eller musikalsk orientering nogle gange mærkes kollektivt på gulvet indenfor en eller to tandas.

På nogle lokale milongaer ser gulvet i højere grad ud til at organisere sig omkring sociale vaner, genkendelighed eller den generelle stemning i rummet.

Det har gradvist gjort mig nysgerrig på, om forskellige tango-miljøer udvikler forskellige musikalske økologier — forskellige måder at lytte, bevæge sig og regulere fælles energi på.

Et encuentro, et maraton, en practíca og en lokal milonga adskiller sig måske ikke kun gennem teknisk niveau, men også gennem forskellige relationer til musik og bevægelse.

På vej mod et sprog for kollektive oplevelser

Erfarne DJs beskriver ofte musikalske balancer gennem begreber som:

• lyrisk versus rytmisk
• enkelt versus komplekst
• forfriskende
• trættende
• plads til at trække vejret

Jeg er blevet nysgerrig på, om nogle af disse beskrivelser nogle gange kan hænge sammen med observerbare musikalske tendenser på tværs af længere sekvenser i et DJ-sæt.

Ikke som forklaringer, men som endnu et refleksionssprog.

For eksempel:

Moderat til høj Orientering kombineret med lav Arrastre
kan nogle gange hænge sammen med øget opmærksomhedstæthed (attentional density) — situationer hvor opmærksomheden bliver mere koncentreret, bevægelsen mindre ekspansiv og danserne mere optagede af musikalske detaljer.

Længere perioder med høj Dynamisk transformation og indadvendt Orientering
kan over tid muligvis bidrage til ophobning af kompleksitet og en oplevelse af træthed på nogle gulve.

Vekslen mellem rytmisk fremdrift og roligere perioder
kan skabe noget, der minder om musikalsk vejrtrækning.

Disse eksempler er ikke tænkt som formler.

De er blot observationer og spørgsmål, som er opstået undervejs.

En undersøgelse der fortsætter

Lige nu oplever jeg RODA mindre som en færdig teori og mere som en måde at lytte på.

Projektet har allerede ændret den måde, jeg lytter under en milonga.

Jeg lægger mærke til spændinger, overgange og reaktioner på gulvet anderledes end tidligere — ikke fordi RODA fortæller mig hvad jeg skal spille, men fordi processen har gjort bestemte relationer mere synlige.

Arbejdet består stadig i høj grad af at lytte, teste og observere, hvor det hele fører hen.

Vigtigst af alt er det stadig et system, som lige nu giver mening for mig som en del af min egen fortsatte udvikling som tango-DJ.