
Fra græsplæne til tangohave
Egentlig var haven på Lillemarken en have som så mange andre. Nogle frugttræer, masser af græs og et par terrasser. Men vi drømte om mere spændende have med haverum, nyttehave og plads til tangoen.
Og sådan blev det! I 2013 blev der lavet et havedesign, og i 2014 dukkede der en lille gravemaskine op og begyndte at flytte rundt på det hele. Her er en video der viser hvordan haven blev transformeret i perioden 2014 til 2016
Haven er løbende blevet udviklet til, og bedene er groet godt til, så den i dag lukker sig om de haverum der danner rammen om blandt andet tangoen. Til sammenligning med billedet for oven, så er her et billede af dansegulvet fra 2023.
