Encuentro Sydfyn Embrace

En Encuentro er en særlig tangobegivenhed, hvor dansen foregår i close embrace. Her er det ikke nok blot at kende de sociale regler fra en milonga – du skal mestre dem!
En Encuentro strækker sig typisk over en weekend og består af 4-6 milongaer, hver med sin egen tango-DJ. For at sikre en god balance mellem førere og følgere samt opretholde en høj tangoetikette. Dette inkluderer blandt andet brugen af mirada og cabeceo – den traditionelle måde at byde op til dans på – samt en generel respekt for dansegulvet og de øvrige deltagere. De fleste Encuentros kræver forudgående registrering. Ud fra de indkomne registreringer sætter arrangørerne holdet.
De mest populære Encuentros kan være svære at få adgang til, da dansere fra hele verden søger om at deltage. Musikken er altid klassisk tangomusik fra perioden ca. 1927 til midten af 1950'erne, organiseret i tandas med cortinas. En tanda består som regel af fire tangoer, og nogle gange spilles fire valse i stedet for de mere almindelige tre. Deltagerne lægger stor vægt på, hvem der står bag musikken, og DJ'en spiller en central rolle i oplevelsen af milongaerne.
Sydfyn Embrace er en Encuentro, arrangeret af Trine og Morten, hvor intimitet og en familiær atmosfære er i fokus. De 4-5 milongaer afholdes i den smukke Stakladen på Tåsinge, hvor stemningen er både hyggelig og eksklusiv.
Da lokalet kun har plads til omkring 100-110 personer, kan ikke alle interesserede deltage.
Trine og Morten brænder for den klassiske tangomusik og den magi, den skaber på dansegulvet. Musikken påvirker kroppen, dansen og forbindelsen mellem partnerne på en måde, der er både berusende og vanedannende. For at videreformidle denne oplevelse udvælger de deres DJ's med stor omhu og fokus på det klassiske tango-repertoire.
Link til Sydfyn Embrace' hjemmeside : www.SydfynEmbrace.dk